Om mig, Funktionel Massage-Terapi & anbefalinger

Jeg har mange anbefalinger via word-of-mouth, generel feedback og på sociale medier. Du kan også se min Trustpilot på nedenstående link: 


Om mig
Om mig
Mit navn er Bjørn Petersen
Jeg er 40 år, bosat på Nørrebro og mand med mange forskellige erfaringer og interesser, indenfor film, spil, natur, musik og psykologi , håndværk og meget mere.
Til daglig, behandler jeg privat med Bjørns Briks og leder altid efter nye muligheder for at anvende mine evner og tilegne ny viden.
Jeg har altid masseret, men blev i 2019 også uddannet hos AtWork som Fysiurgisk Massør og Sportsbehandler (med tilvalg i triggerpunkt-behandling) og har arbejdet med faget, nonstop lige siden - Både for RaskRask, MassageKompagniet, CityFys og ved min egen briks.


Nu bruger jeg aktivt min egen erfaring og uddannelse med fysiske og psykiske udfordringer, krops-forståelse og -udvikling.

Dette er bygget ovenpå lang tids personlig erfaring med kropslig afspænding, samt flere års erfaring i yoga, både som elev og lærer. Da jeg lærte om vagus-nerven og at dens metode, effekt og funktion, i høj grad passede med de metoder jeg selv havde udviklet (særligt i forhold til kroniske stress-lidelser og sygdomme), så begyndte jeg i højere grad at værdsætte og specialisere mine egne behandlinger. Det har resulteret i en unik form for behandling, som jeg ofte har fået stor taknemmelighed for og efterspørgsel på undervisning i.


Jeg valgte at kalde teknikken for Funktionel Massage-Terapi, da det adskiller sig fra overfladiske behandlinger og andre kropsterapeuter - Jeg har større fokus på at sammensætte viden om kroppen og klientens brug i deres daglige liv, for en mere effektiv behandling.

Det er fantastisk at se hvor stor en forskel en pragmatisk, men empatisk og funktionel behandlingsform gør, især for dem som har fået en ufyldestgørende behandling hos læger og behandlere med for isoleret et fokus. 

Jeg er i høj grad drevet af at give en mere empatisk og sammensat behandling end psykologer og fysioterapeuter, men med en respekt for deres virke i samspil med min behandling. 

Jeg er dertil en korsfarer imod pseudobehandlere og yogamiljøer som sælger kosttilskud og som pådutter falsk viden, men viderefører og respekterer deres forståelse for empati og at skabe et trygt rum. 

Jeg tror på at det skal virke fordi det virker - ikke fordi du tror på det virker.

Velkommen på Bjørns Briks


Book din massage og velvære i dag